DTU-rektor og studerende: Fremdrift koster kvalitet

FREMDRIFT: Både de studerende og rektor på DTU er bekymrede for fremdriftsreformens konsekvenser. Formanden for de studerende mener, reformen betyder dårligere ingeniører.

Studerende, der må droppe at starte virksomheder ved siden af studierne. Studerende, der lader være med at tage på udlandsophold eller indgå i samarbejde med erhervslivet. Og studerende, som vælger lette fag, de er sikre på at bestå, i stedet for at udfordre sig i sværeste fag, hvor risikoen for at dumpe er større.

Det er konsekvensen, efter fremdriftsreformen er trådt i kraft, advarer de studerende på DTU op til et debatmøde senere på ugen.

”Jeg tror, at vi får dårligere ingeniører på grund af fremdriftsreformen,” siger Caroline Tromer Dragsdahl, formand for de studerendes forening, Polyteknisk Forening. Hun mener især, at det kan gå ud over kvaliteten, hvis de studerende holder op med at tage svære fag af frygt for at dumpe.

Login