Ni forskningsprojekter får del i regeringens millioner til corona-forskning

CORONAFORSKNING: I alt ni forskningsprojekter med fokus på at skabe ny viden og nye løsninger får del i de 50 millioner kroner, som regeringen har afsat til coronarelateret forskning i kampen mod covid-19. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsknings- og Udannelsesministeriet.

 

Ud af de 31 ansøgninger, Styrelsen for Forskning og Uddannelse har modtaget, kommer ni forskningsprojekter med særlig fokus på at aflaste sundhedssystemet samt fremme testeffektivitet og behandling af patienter med covid-19 til at få del i de afsatte midler.

Onsdag blev der sat navn på de ansøgere, der kommer til at modtage en corona-ekstrabevilling fra Forskning- og Undervisningsministeriets kasse.

Direkte uddeling afviger fra princip om armslængde
Projekterne, der er udpeget direkte af forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, modtager hver især mellem 970.000 kroner og 13 millioner kroner til coronarelateret forskning. I alt er der uddelt 50,3 millioner kroner blandt de ni forskningsprojekter.

Login