DI: Nedtur for teknisk forskning koster vækst

FORSKNING: Det rammer væksten særlig hårdt, at regeringen sparer på teknisk forskning, lyder det fra DI. Advarslen bakkes op af ingeniørerne i IDA.

Det koster Danmark vækst og arbejdspladser, når besparelser - og investeringer - i dansk forskning spredes ud over alle forskningsområder. Politikerne skal øge den tekniske forsknings andel af forskningsmidlerne, lyder det fra den store erhvervsorganisation DI, som bakkes op af ingeniørerne i IDA.

DI har gennem en årrække peget på, at den danske investering i teknisk og naturvidenskabelig forskning er for lille. Især fordi virksomheder med store forskningsafdelinger- på tværs af sektorer - efterspørger teknisk, naturvidenskabelig og også sundhedsvidenskabelig forskning.

Med den seneste finanslov er situationen gået fra skidt til værre, lyder det nu fra DI. De store besparelser på blandt andet Innovationsfonden og EUDP rammer især de tekniske og naturvidenskabelige forskningsområder ekstra hårdt.

Login