Det vil regeringens vækstpakke med forskningen

Her følger de afsnit af Vækstpakken, der omhandler forskning og uddannelse.

Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter
Virksomheder skal have mulighed for at få udbetalt negativ selskabsskat af den del af deres underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter (skattekreditter). Skattekreditter vil understøtte innovation, fordi de kan give en kapitalindsprøjtning for virksomheder, hvor forsknings- og udviklingsindsatsen endnu ikke har givet tilstrækkeligt afkast til, at de betaler selskabsskat. Nyetablerede og små og mellemstore virksomheder med forsknings- og udviklingsindsats sikres således likviditetsmæssige fordele. Konkret kan virksomheder fra 2012 trække forsknings- og udviklingsudgifter for 5 mio. kr. årligt ind under ordningen. Initiativet skønnes at indebære offentlige merudgifter i størrelsesordenen 200-250 mio.kr. årligt i perioden 2012-2014 og 100 mio. kr. årligt i varig virkning. Initiativet finansieres fuldt ud ved, at der rettes op på en forkert praksis for, hvordan afgiften på en bestemt type forsikringer beregnes (såkaldte kombinerede forsikringer). Derudover er der et
finansieringsbidrag fra overskydende provenu fra aftale om iværksætteraktier samt ophævelse af momsfritagelse for indførsel af tidsskrifter mv.

Reform af strategisk forskning og innovation
Der er i de senere år sket en markant styrkelse af den offentlige forsknings- og innovationsindsats. I 2011 er der afsat 19 mia. kr. til forskning, udvikling og innovation, svarende til godt 1 pct. af BNP. Det er en stigning på 5 mia. kr. siden 2006 eller ca. 35 pct. Det gør Danmark til et af de mest ambitiøse lande på dette område. Men der er behov for et stærkere gennemslag af disse investeringer på virksomhedernes innovation og dermed produktivitet og vækst i det private erhvervsliv. Forsknings- og innovationssystemet skal være mere sammenhængende, overskueligt og enkelt. Under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er der i dag to finansieringsorganer, der hver især finansierer forskellige aspekter af anvendelsesorienteret forskning og understøtter spredning af forskningsbaseret viden til anvendelse i dansk erhvervsliv. Der skal etableres et enstrenget bevillingssystem for strategisk forskning og teknologi gennem en sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation til et nyt råd for strategisk forskning og teknologi. De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) indsamler, opbygger og udvikler teknologiske kompetencer og formidler denne viden til dansk erhvervsliv. Der findes i dag ni GTS-institutter. For at styrke GTS-institutternes evne til at indgå i dynamiske samarbejder med virksomhederne etableres DanskGTS, som skal skabe stordriftsfordele for GTS-institutterne og sikre sammenhæng til den overordnede forskningspolitik. DanskGTS skal endvidere have øget fokus på, at skabe videnbaseret vækst og innovation i danske virksomheder.
Endelig sigtes der mod at skabe en bedre sammenhæng i mulighederne for risikovillig kapital i hele forløbet fra virksomhedens tidlige opstartsfase til ekspansions- og vækstfasen. Nogle virksomheder oplever i dag, at der er et mismatch mellem investeringer i de helt tidlige faser og adgangen til kapital i de efterfølgende faser. På den baggrund nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til, hvordan der kan sikres en større samordning mellem Vækstfonden, de regionale iværksætterfonde samt Innovationsmiljøerne. Sigtet er at skabe bedre sammenhæng i "fødekæden" for risikovillig kapital.