Denne uge på Forskning & Innovation (48)

DET SKER: Der er 1. behandling af forslag til beslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart. DEA afholder arrangement om globaliseringsindsatsen. Læs mere her.

Ministeren
Mandag 26. november åbner uddannelsesminister Morten Østergaard (R) en konference om brobygning mellem ungdomsuddannelser og universitetet via videolink til Aarhus Universitet.

Torsdag 29. november taler ministeren ved DI-ITEK-arrangement om teknologi i København.

Samme dag deltager ministeren ved seminar for nye og gamle arrangører af Forskningens Døgn i København.

Fredag 30. november deltager ministeren i arrangement i forbindelse med præmiering af de tre bedste professionsbacheloropgaver fra læreruddannelserne.

Folketinget
Tirsdag 27. november holder Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser møde. På mødet modtager udvalget deputation af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og lovforslag L 33, L 36 og L 37 drøftes. 

Fredag 30. november er der 1. behandling af forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart (B 22). Lovforslaget er fremsat af Rosa Lund (EL).

Samme dag er der høringsfrist for udkast til bekendtgørelse om tildeling af titlen adjungeret professor. Udkast til bekendtgørelse indeholder forslag til ændring af reglerne for kvalifikationskravene i forbindelse med tildelingen af titlen adjungeret professor. Herudover er enkelte bestemmelser ændret som eksempelvis reglerne for, hvordan den faglige bedømmelse foretages.

Andre arrangementer
Tirsdag 27. november inviterer DEA til vidensalon om globaliseringsstrategien og globaliseringspuljen. Et panel af forsknings- og erhvervsaktører vil diskutere, hvorvidt globaliseringsindsatsen er en succes eller fiasko.

Onsdag 28. november afholder Styrelsen for Forskning og Innovation gå-hjem-møde om det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og dets virkemiddel Videns- og Innovationssamfund.

Torsdag 29. november inviterer Teknologisk Institut til konference om produkt- og serviceinnovation. Konferencen vil sætte fokus på små og mellemstore virksomheders udfordringer på grund af konkurrencepres.

Se flere arrangementer her.

Login