Danske Universiteter og Djøf kræver udvidet retskrav

UDVALG: Kvalitetsudvalget fastholder, at bacheloruddannedes juridiske ret til at starte på en kandidatuddannelse skal afskaffes. Danske Universiteter og Djøf kritiserer anbefalingen og foreslår et udvidet retskrav.

Det skal ikke være et krav, at universitetsbachelorer skal have et job eller minimum to års erhvervserfaring for at kunne påbegynde en kandidatuddannelse, som regeringens Kvalitetsudvalg ellers foreslog før sommerferien, og som udvalget fastholder i et nyt refleksionspapir, der udkom i sidste uge.

Det mener Danske Universiteter og Djøf, som begge opfordrer Kvalitetsudvalget til at droppe opgøret med retskravet.

"Ved at afskaffe de studerendes retskrav tager man i høj grad mulighederne fra dem i stedet for at give dem uddannelsesmuligheder, som er vejen frem," siger Wenche Marit Quist, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf. Hun ser det som et stort problem, at Kvalitetsudvalget vil afskære to tredjedele af alle universitetsstuderende fra at tage en kandidatuddannelse i forlængelse af deres bachelor.

Login