Danske studerende foretrækker engelsktalende lande

STUDERENDE: Når de studerende vælger udvekslingslande, er det først og fremmest de engelsktalende, der foretrækkes. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

16 procent af udvekslingsstudenterne tog dermed turen over på den anden side af Atlanten for at studere i USA eller Canada. 10 procent foretrak en destination lidt tættere på Danmark og tog på udveksling i Storbritannien eller Irland. 9 procent valgte det helt store kænguruspring og tog til Australien/New Zealand.

Herefter følger vores nære europæiske naboer: Tyskland med 9 procent, Spanien (4 procent), og Frankrig (4 procent). Vores nordiske fæller tiltrak dog hele 7 procent af de danske studerende.

Overraskende valgte kun 5 procent at tage på udveksling til ikke-vestlige lande. Det fjerne østen havde mest held med at tiltrække de danske studerende, henholdsvis 3 procent til Kina og 2 procent til Indien.

Login