Dansk-kinesisk samarbejde om energiteknologi

ENERGI: Det Strategiske Forskningsråd har bevilget 15 millioner kroner til samarbejde mellem Kina og Danmark om forskning i bæredygtig energiteknologi.

Det meddeler hjemmesiden for AAU - København, der er Aalborg Universitets afdeling i København.

Bevillingerne på i alt 15 millioner kroner til samarbejdet mellem danske og kinesiske videnskabsfolk kommer fra en særlig pulje, som Det Strategiske Forskningsråd under Videnskabsministeriet har øremærket til forskning i bæredygtig og vedvarende energi.

Pengene fordeles mellem tre forskellige projekter, der er tilknyttet henholdsvis Aalborg Universitet (AAU) og Danmarks Teknologiske Universitet (DTU).

Login