Bred enighed om kreditter til forskningsvirksomheder

KREDIT: Regeringen vil give skattekreditter til virksomheder, der investerer i forskning og udvikling. Både erhvervslivet og oppositionen er med på idéen.

Koster staten
Regeringen vurderer, at ordningen i første omgang vil koste staten 200-250 mio. kroner årligt i perioden 2012-2014. En del af pengene vil blive betalt tilbage, men en del af pengene vil formentlig også gå tabt, da flere virksomheder sandsynligvis aldrig vil nå et overskud.

Det forhindrer dog ikke Konservatives formand, Lars Barfoed, i at juble over forslaget.

"Vi tror, at det vil være et vigtigt instrument til at øge væksten. Det vil gøre en kæmpe forskel for mange virksomheder, der er i en udviklingsfase, at de op til en eller anden grænse kan gå et kontant beløb for deres forskning og udvikling, selv om de ikke har overskud," siger han til Børsen.

Login