37 mio. kr. til europæisk vidensspredning

KORT NYT: Med en ny investering engagerer Danmark sig nu i en fælles europæisk infrastruktur for information, der skal sikre adgang til alle de data, som biologisk og medicinsk forskning genererer.

"Vi er glade for, at vi nu kan bidrage til en europæisk infrastruktur på området, som er absolut nødvendig. Biologisk forskning er for dyr og for kompleks til at kunne udføres på national basis," siger professor Søren Brunak fra Danmarks Tekniske Universitet i en pressemeddelelse.

Han har været med til at koordinere den danske indsats for at træde ind i ELIXIR-projektet.

Den danske indsats for at tilslutte sig projektet ledes af en styregruppe med repræsentanter fra Novo Nordisk, Novozymes, Lundbeck og Exiqon samt en bestyrelse, der ud over Søren Brunak består af Anders Krogh (KU) og Carsten Wiuf (AU).

Videnskabsministeriet har reserveret 25 mio. kr. til projektet og resten finansieres af DTU, KU, AU og SDU.

Login