Minister overvejer ny form for gruppeeksamen

EKSAMENSFORM: Videnskabsministeren vil ikke genindføre gruppeeksamen, men arbejder på en ny model, som kan teste de studerendes samarbejdsevne. Lad dog universiteterne selv bestemme, siger S og de studerende.

Det afslørede videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) onsdag, da hun som en del af sin rundtur på de danske universiteter var til debatmøde på Aarhus Universitet.

"Evnen til at performe i et team er meget efterspurgt i erhvervslivet, og samarbejdsevner får de studerende brug for i alle job. Jeg vil ikke genindføre den gamle gruppeeksamensform, men vi kigger på, om der kan udvikles en eksamensform, som både tester de studerendes evner til samarbejde samtidig med, at den tester den enkelte studerende. Vi har brug for stærkere kompetencer på det tværfaglige," sagde Charlotte Sahl-Madsen ifølge Jyllands-Posten.

Målet skulle netop være at styrke de studerendes evne til at samarbejde, som er et krav i mange job.

Login