Tænketank: Brugerbetalingstabu skal brydes
BRUGERBETALING: Hvis Danmark skal have uddannelser i international klasse, skal de studerende måske selv til lommerne. Tænketanken DEA anbefaler derfor en fornyet debat om finansieringen af universiteterne.
Det kræver investeringer i milliardklassen, hvis de videregående uddannelser skal have en chance i den internationale konkurrence.
Det fremgår af en ny rapport fra tænketanken DEA, der mener, at det er nødvendigt at drøfte nye mulige finansieringskilder - herunder indførslen af studieafgifter - også kaldet brugerbetaling - på universiteterne.
Må følge udlandet
Skal regeringens ambition om at udvikle uddannelser i verdensklasse realiseres, må universiteterne have mulighed for at konkurrere på lige vilkår med de bedste institutioner i hele verden. I andre lande er brugerbetaling mere udbredt, og det bliver vi nødt til at forholde os til.
Det mener professor Nina Smith fra Aarhus Universitet, der har været med til at udarbejde den nye rapport for DEA.
"Hvis vi ønsker at være en af verdens førende økonomier, som der eksempelvis står i regeringens 2020-plan, så skal der investeres meget mere på uddannelsesområdet. Vi tror så ikke rigtigt, at politikerne bliver i stand til at skaffe offentlige skattemidler til det nødvendige beløb," siger hun til Altinget.dk.
Hun understreger derfor vigtigheden af, at der bliver igangsat en fornyet diskussion om finansieringen af universiteterne:
"Fremtidens velfærdssamfund kommer til at være så meget under pres, at man er nødt til at kigge med fordomsfri øjne på, hvordan vi indretter det, så vi kan bevare de såkaldte kerneydelser så som en god grundskole, pasning af ældre osv. Der synes jeg, det er rimeligt at sige, at det måske ikke nødvendigvis er en kerneydelse, at det offentlige skal finansiere hele universitetsuddannelser."
"Send flere penge" holder ikke
Hos DEA bakker man op om Nina Smiths synspunkt og pointerer, at det er på tide, at man stopper med at bede om flere penge fra centralt hold:
"Vi kunne godt tænke os, at der blev bevilget flere penge på dette område, men vi tror bare ikke længere på det der med "Send flere penge". Det gør alle; det gør sundhedsvæsenet, det gør ældreområdet, og det gør folkeskolen - og alle områder har brug for flere midler. Det kommer der bare ikke flere penge af," siger konsulent Line Gry Knudsen fra DEA.
En hellig ko
Hun gør det samtidig klart, at selve formålet med rapporten er at få sat en fornyet debat i gang:
"Det, vi i virkeligheden anbefaler, det er debatten. Det er vigtigt, at vi får vendt alle sten på vejen ud fra en betragtning om, at der simpelthen ikke er penge nok, og hvad gør vi så?" siger hun.
Hun bakkes op af Nina Smith, der appellerer til, at man lægger fordommene på hylden, når for eksempel brugerbetaling skal debatteres:
"Lige nu er dette en diskussion, der politisk er totalt op ad bakke. Det er noget, som man som politiker slet ikke vil høre tale om. Det er i samme kategori af hellige køer, som eksempel reform af efterlønnen, men jeg mener, at vores velfærdssamfund er i en situation, hvor man ikke har råd til at have de her tabuer," siger hun.
Studerende imod
Hos de studerende mener man dog, at det er en rigtig dårlig ide med brugerbetaling:
"Der er brug for offentlige investeringer i uddannelse, ikke brugerbetaling. Det er en god økonomisk prioritering med offentlige investeringer i uddannelse. Hvis ikke regeringen har politisk vilje til at prioritere uddannelse, så kunne man fristes til at spørge, om ikke erhvervslivet selv skulle til at tage medansvar i stedet for at sende aben videre til de studerende. Det er jo også erhvervslivet, der efterspørger veluddannet arbejdskraft," siger Mikkel Zeuthen, formand i Danske Studerendes Fællesråd.
LA åben for debat
Hos Liberal Alliance vil man derimod gerne drøfte mulighederne for brugerbetaling:
"Vi er enige i, at man nok ikke kan regne med, at det er muligt for det danske samfund at honorere stadig stigende udgifter på området. Og vi mener generelt ikke, at man skal være berøringsangste overfor en drøftelse af mulighederne for brugerbetaling," siger forskningsordfører fra Liberal Alliance Villum Christensen.
Liberal Alliance ser dog gerne debatten indgår i en større diskussion om, hvilke offentlige ydelser der kan suppleres, og hvilke der ikke kan suppleres med brugerbetaling.
"Som det ser ud i dag, er det jo svært at se en linje, når man for eksempel kan få støtte til høreapparat og ikke til briller," siger Villum Christensen.