Opgør med indspiste universitetsbestyrelser

INDSPIST: Det skal være slut med risikoen for kammerateri i universiteternes bestyrelser. Både DI og S kræver et opgør med de selvsupplerende bestyrelser. Også videnskabsministeren er parat til ændringer.

Det internationale panel bag evalueringen af universitetsloven påpegede da også den manglende gennemsigtighed i bestyrelsesudpegningen i sin rapport fra december 2009.

Med udsigt til forårets forhandlinger om eventuelle ændringer af universitetsloven kræver erhvervslivets organisation DI et opgør med de selvsupplerende bestyrelser.

"Det nuværende system kan let føre til kammerateri, og bestyrelsessammensætningen bliver alt for snæver. Der er væsentlig forskel på, om bestyrelsen kun ser på kandidater i deres personlige netværk, eller om de er forpligtet til at forholde sig til en liste med indstillede kandidater fra forskellige interessenter," siger Mads Eriksen, politisk konsulent i DI.

Login