Universiteter forsvarer sektorforskning

SEKTORFORSKNING: Universiteterne forsvarer i ny hvidbog deres sektorforskning og myndighedsrådgivning. "Vi kan sagtens holde tingene adskilte," siger rektorformand.

Det er en af hovedpointerne i Danske Universiteters nye hvidbog om den sektorforskning, der i 2007 blev flyttet ind under universiteternes vinger.

Når hvidbogen slår ovennævnte fast som en af hovedpointerne, skyldes det ifølge formanden for rektorkollegiet, Jens Oddershede, ikke, at sektorforskningen i dag ikke er kvalitetssikret gennem bl.a. fagfællebedømmelse, men at flere og flere - også politisk - taler om, at udnytte den mulighed for konkurrenceudsættelse af myndighedsrådgivning og sektorforskning, som fagministerierne fik med universitetsfusionerne i 2007.

"Vores pointe er, at hvis man i sektorministerierne vælger at konkurrenceudsætte myndighedsbetjeningen, så skal man over for de virksomheder, der overtager opgaven, fastholde, at de skal leve op til de procedurer for kvalitetskontrol af forskningen, som universiteterne følger i dag - også i sektorforskningen," siger Jens Oddershede, som blandt andet nævner rådgivende konsulentfirmaer som mulige konkurrenter til universiteternes myndighedsbetjening.

Login