Engelsk hæmmer faglighed og humor

INTERNATIONALISERING: Når der undervises på engelsk på de danske universiteter, går det ud over fagligheden, dialogen og humoren.

Hanne Tange, der er lektor ved Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, udtaler i en pressemeddelelse, at sproget kan gøre, at flere undervisere vil føle sig usikre, fordi de har et mindre ordforråd på engelsk. Det kan i værste fald betyde, at underviserne vil undlade at bruge forskellige eksempler i undervisningen, der ellers ville øge elevernes forståelse for stoffet. Mange undervisere vurderer ifølge Hanne Tange, at de studerende er mere passive, når der undervises på engelsk.

Underviserne føler desuden, at undervisningen på engelsk går ud over humoren og de ironiske bemærkninger. Hanne Tange mener ikke, at man kan komme uden om internationaliseringen, da hun mener, at internationaliseringen er nødvendig. Internationaliseringen bør ifølge Hanne Tange tænkes igennem hele uddannelsesinstitutionen, således at samtlige ansatte kommunikerer på engelsk.

Login