Penge, ikke ledere, truer forskningsfrihed
FORSKNINGSFRIHED: Universitetsloven har betydet øget øremærkning af forskningskronerne. Det er det, der truer forskningsfriheden, mener forskere.
Det er ikke de stærke ledere, der med universitetsreformen trådte ind i manegen, der truer danske forskeres forskningsfrihed. Det er derimod kronerne og ørene. Sådan lyder budskabet fra en række forskere på Aarhus Universitet i universitetsavisen Campus.
"I princippet har jeg fuldt ud frihed i min forskning, men der er jo grænser for den, når jeg selv skal skaffe penge for at kunne bruge den," siger lektor Peter Balling.
Kamp om penge skærpet
Forskningsfriheden diskuteres i forbindelse med den aktuelle evaluering af universitetsreformen.
Reformen fra 2003 har betydet, at forskningskronerne i stigende grad øremærkes til bestemte forskningsområder.
Samtidig er det nu universitetet som institution, og ikke den enkelte forsker, der har en lovsikret garanti for forskningsfrihed.
Forskning rettes ind
Problemet er dog ikke, at institutlederne sætter institutlederne til at løse pålagte opgaver, men snarere at forskerne nu, på ledernes opfordring, skal deltage i større forskningsgrupper for derigennem at styrke profilen på de enkelte institutters satsningsområder, og områder, hvor der er penge at hente.