AC: Undervisning skal give merit

UNIVERSITET: Formanden for AC vil have merit for undervisning og forhindre, at forskningen render fra undervisningen på universiteterne.

I bund og grund er AC-formand Sine Sunesen godt tilfreds med udviklingen inden for forskningsområdet, hvor hun roser regeringen for at have forpligtet sig på Barcelona-målet og for at have skabt mere fokus og økonomi på forskningsområdet de seneste fem år, end der tidligere har været. 

Til gengæld er hun ikke tilfreds med udviklingen på det andet af universiteternes to ben - uddannelsesområdet. 

"Det er et virkeligt stort problem, at de eksterne forskningsmidler fylder så meget, for det betyder, at forskere i alt for stort omfang frikøbes fra undervisning og overlader den til undervisningsassistenter. Ganske vist er forskning vigtigt i et vidensamfund, men det er altså lige så vigtigt at sikre, at det også er dygtige kandidater med den seneste viden, der kommer ud på det danske arbejdsmarked.  Så det er et område, hvor AC vil bruge mange kræfter i fremtiden," siger hun i et interview med Altinget.dk.

Login