Minister forsøger at puste liv i privat forskning

KORT NYT: Den private forskningsindsats falder, og videnskabsministeren samlede erhversliv og universiteter til rundbordssamtale.

Mens de offentlige investeringer i forskning og udvikling er vokset støt og nærmer sig én procent af bruttonationalproduktet, er erhvervslivets udgifter på samme skala gradvist faldet. Virksomhederne lægger stadig mere forskning i udlandet, og det er en udvikling, der vækker bekymring flere steder. For derved risikerer Danmark at få sværere ved at klare sig i den internationale konkurrence på viden og kompetencer.   

Dansk erhvervsliv investerer i konkrete tal stadig mere i forskning og udvikling, men stigningstakten er ikke så stærk som stigningen i Danmarks bruttonationalprodukt. Andelen er dermed faldet fra 1,78 procent af BNP i 2003 til 1,65 procent af BNP i 2006. Den udvikling er i strid med regeringens målsætning, som er, at de private investeringer i forskning og udvikling skal udgøre to procent af BNP i 2010.

Derfor havde videnskabsminister Helge Sander (V) indkaldt repræsentanter fra erhvervs- og brancheorganisationer, universiteter og danske virksomheder til en rundbordssamtale, der blev afholdt onsdag den 17. september på Christiansborg.

Login