Små virksomheder får rabat til forskningssamarbejde

VIDENRABAT: Videnskabsministeriet lancerer videnrabat til mindre virksomheder, der indgår forskningssamarbejder med f.eks. universiteterne. DI frygter initiativet drukner.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har netop lanceret to typer rabatkuponer - videnkuponer og forskningskuponer - som danske SMV'er kan bruge til at opnå rabat på forskningen hos den forskningsinstitution, man gerne vil arbejde sammen med.

Brug for alternativer
Baggrunden for rabatkuponerne er, at flere og flere små og mellemstore danske virksomheder råber på højtuddannet videnstung arbejdskraft. Med et begrænset arbejdsmarkedsudbud er der brug for at tænke i alternative måder at få viden til virksomheden på, forklarer Thomas Alslev Christensen, kontorchef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI).

"Derfor er de her to kupontyper et forsøg på at støtte de virksomheder, der ønsker at forske og udvikle mere, og som gerne vil have, at samarbejdet skal være forholdsvis effektivt uden for meget bureaukrati," siger Thomas Alslev Christensen.

Login