Universiteter vilde med eliteuddannelse

NYHED: Videnskabsministeriet har modtaget 57 ansøgninger om tilskud til eliteuddannelser. KU sendte flest afsted. "Vi vil ikke lave A- og B-hold," forsikrer vicedirektør.

Topscorer blev Københavns Universitet, KU, der med 15 ansøgninger sendte flest ansøgninger af sted. DTU sendte 13 og Aarhus Universitet 11. I bunden sendte Aalborg Universitet, RUC og IT-Universitetet hver ansøgning om støtte til én eliteuddannelse.

A og B-hold
Muligheden for at oprette eliteuddannelser er en del af globaliseringsaftalen. Initiativet har været kritiseret, blandt andet af Rektorkollegiets formand Jens Oddershede, for potentielt at opdele de universitetsstuderende i A- og B-hold.

Den tanke har man også haft på Københavns Universitet, hvor man på den ene side gerne vil gøre noget ekstra for de bedste studerende, men samtidig ikke vil have A- og B-uddannelser. Derfor har ansøgningerne været diskuteret intenst i både bestyrelse og på ledelsesgangen for at sikre, at sidstnævnte ikke blev tilfældet.  

Login