EL vil have Freja tilbage

"Vi vil stille et beslutningsforslag om at genindføre Freja som en permanent ordning. Det er muligt, der er forhold, som skal ændres i forhold til for ti år siden, det vil vi se på nu, men politikerne må erkende, at der skal gøres noget ved underrepræsentationen af kvinder i dansk forskning, og derfor vil vi have et nyt Freja-program, ikke som en forsøgsordning, men som en permanent ordning," siger Johanne Schmidt Nielsen, forskningsordfører for Enhedslisten.

Freja-programmet blev i 1998 igangsat af daværende forskningsminister Jytte Hilden (S), blandt andet på baggrund af en svensk analyse, der dengang viste, at kvinder skulle være to en halv gang mere kvalificerede end mænd for at modtage den samme mængde penge fra samme forskningsråd. Og de nyeste tal fra udgangen af 2005 viser, at der er en kønsskævhed i forskningsverdenen, hvor kun cirka 30 pct. er kvinder. Når det gælder den højeste videnskabelige position - professorstillingen - står det endnu værre til. Her er kun 12 pct. kvinder.

Fik et boost
En af de kvinder, der dengang søgte og fik penge til et stort forskningsprojekt fra Freja, synes godt om Enhedslistens forslag. Som i Norge og Sverige er det vigtigt at gøre noget aktivt i stedet for bare hele tiden at se tiden an, som traditionelt har  været holdningen i Danmark, mener professor Berit Heitman fra Institut for Sygdomsforebyggelse på Bispebjerg Hospital.

"For mig gjorde Freja en verden til forskel. Jeg fik virkelig et boost, som jeg tror medvirkede til, at jeg blev professor," siger Berit Heitmann. Hun anerkender, at der er en anden side af mønten, nemlig at forskningsprojekter og professorater kan opfattes som andenrangs, fordi de er øremærket kvinder.