EL: Viden bliver monopoliseret

INTERVIEW: EL vil have mere fri forskning på universiteterne, siger Johanne Schmidt-Nielsen i det andet interview med nye forskningsordførere.

<img align="left" src="@nyimg=956@" />"Nu er vi jo kun fire medlemmer i Enhedslistens gruppe, så vi har mange ordførerposter. Men bortset fra det, så har jeg jo været studenterpolitisk aktiv i mange år. Jeg har orlov fra RUC i øjeblikket og kender universitetsmiljøet og de problemer, der er i den verden godt. Universiteterne og den udvikling, de har været gennem de senere år interesserer og bekymrer mig."

Hvad bekymrer dig?

"F.eks. den helt markante frasortering af kvinder, der sker i det akademiske miljø, efterhånden som man går op ad i hierarkiet. Der er jo en lille overvægt af kvinder, der får en kandidatgrad, men det falder gradvist, som du går fra adjunkt til lektor til professorstillinger, hvor der er under 12 pct., der er kvinder. Et af argumenterne er, at kvinder er mindre motiverede for en universitets- og forskerkarriere, og det kan være rigtigt, men så må man spørge hvorfor? Det tror jeg handler om forskningskultur og miljø på universiteterne, og så et billede af, at en forsker skal være en rigtig ildsjæl, der kaster alting til side for arbejdet, og eftersom kvinden stadig er den person, der i mange hjem står for afhentning af børn, indkøb osv., så kan det være svært at kombinere."

Login