Flest iværksættere på CBS

Copenhagen Business School (CBS) blev i går (d. 31/1-08) kåret som årets iværksætteruniversitet. Prisen blev blandt andet givet for universitetets evne til at motivere dets studerende til at blive iværksættere.

Gennem en e-mailbaseret spørgeskemaundersøgelse, var CBS det universitet i Danmark, der samlet er højest placeret, når det kommer til gennemsnitlig iværksætteraktivitet blandt de studerende. Der i bedømmelsen også lagt vægt på andelen af kvindelige iværksættere.

"Det er femte gang, at vi kårer et dansk universitet, hvor de studerende i særlig høj grad er aktive som iværksættere. Universiteterne er helt centrale, fordi akademikerne er vigtige som innovatører og grundlæggere af nye videndrevne virksomheder - og det er det, som Danmark skal leve af i fremtiden. CBS har i særlig høj grad formået at motivere sine studerende til at gå iværksættervejen," siger videnskabsminister Helge Sander.

Helge Sander overrakte prisen i form af en skulptur af Alice Monnerup til CBS-rektor Finn Junge-Jensen ved en ceremoni på CBS i går. Kåringen af CBS sker på grundlag af den femte og seneste udgave af "iværksætterbarometer", der udarbejdes af Videnskabsministeriet.

Login