Fri forskning truet af finansieringsloft

En glad pressemeddelelse meddelte i går, at Det Frie Forskningsråd (DFF) netop har uddelt 700 mio. kr. i forskningsstøtte til 400 forskere og forskergrupper. Men det kan være sidste gang, at så mange forskere modtager støtte fra DFF.

Fra nytår skal både DFF og Det Strategiske Forskningsråd (DSF) som udgangspunkt til at fuldfinansiere forskningsprojekter minus ti pct.

Det vil sige, at alle omkostninger ved et forskningsprojekt - f.eks. lønomkostninger - som i dag oppebæres af universiteterne - fremover skal dækkes af forskningsrådene. Rådene må maksimalt kræve, at universiteterne skyder ti procent af de totale omkostninger ind i et forskningsprojekt, der søger penge ved enten DFF eller DSF.

"DFF har ofte givet midler som en støtte til forskningsprojekter uden at stå for hele finansieringen af projekterne. At vi nu som udgangspunkt skal til næsten at fuldfinansiere projekterne vil ændre strukturen for uddeling af forskningsmidler, og det vil sætte den frie forskning under pres," siger formand for DFF, professor Jens Chr. Djurhuus.

Skal frigive basismidler
Reglen om, at højest ti pct. af et forskningsprojekts omkostninger skal finansieres af universiteterne, blev indført under efterårets globaliseringsforhandlinger for at frigive basismidler til universiteterne, som tidligere har påpeget, at netop medfinansieringskrav sætter basismidlerne under pres.

Universiteterne kan af egen fri vilje godt skyde flere penge ind i forskningsprojekterne, men det vil, påpeger DFF-formanden, udhule troværdigheden af deres argument om behovet for mindre medfinansiering.

Ifølge Jens Chr. Djurhuus får den nye regel flere alvorlige konsekvenser for DFF og for dansk forskning.

"Vi er nødsaget til at ændre bevillingsstørrelsen, så vi uddeler pengene i større portioner, hvilket færre får glæde af. Det vil påvirke vores succesrate (antal ansøgninger/antal bevillinger), som i 2004 var 38 pct., i år bliver på 26 pct. Den vil i fremtiden vil falde endnu mere," siger han.

Færre kvindelige professorer
Reglen får også konsekvenser for den indsats for flere kvindelige forskere, som DFF har gjort sig til talsmand for, og som regeringen har bakket op om. 

I Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) under DFF opslog man i 2004 bevillinger til en håndfuld professorater kun møntet på kvinder, hvilket ifølge professor Kirsten Drotner, formand for FKK, har været en stor succes.

"Det ville vi gerne gentage her i 2009, hvor vi havde planer om at opslå fire-fem professorater. Men med de nye regler bliver det så dyrt og vil tage så meget af FKK's økonomi, at det har vi ikke råd til," siger professor Kirsten Drotner, KU, som er formand for FKK.

I 2003 kunne FKK nøjes med at finansiere forskellen mellem en lektor-løn og en professor-løn, og desuden var mulighederne for medfinansiering fra universiteterne dengang større.

"Men med den nye regel, hvor vi skal finansiere det hele minus ti pct., vil vi skulle betale hele professor-lønnen, og det vil være så stor en sten på vejen, at vi er nødt til at prioritere det fra," siger Kirsten Drotner. FKK har et budget på 133 mio. kr.

Mister kvalitetsstempel
Af andre konsekvenser nævner Jens Chr. Djurhuus, at man i f.eks. DFF's sundhedsvidenskabelige råd har givet mange små bevillinger til forskningsprojekter, som har fungeret som en slags "kvalitetsstempel" i forhold til forskningsprojekterne, som dernæst har haft nemmere ved at skaffe bevillinger fra de store private fonde som f.eks. Lundbeck-fonden.

Også det såkaldte Rømer-stipendium, som er gået til at hente forskere på professorniveau, der har siddet i udlandet, til Danmark, kan ende med at blive amputeret.

For at få et Rømer-stipendium har det givne universitet skulle forpligte sig til at ansætte professoren efter stipendiets udløb, men da DFF ikke længere kan kræve den slags medfinansiering af universiteterne, mindskes effekten af Rømer-stipendiet, påpeger Djurhuus.

"Den helt overordnede konsekvens af det her bliver, at vi vil få endnu sværere ved at støtte de mange gode ideer, som forskerne selv kommer med. Vi vil i høj grad blive tvunget til at støtte større forskningsansøgninger fra universiteterne, fordi det vil være universiteterne, der være interesserede i at få de store bevillingstyper, som vi nu er nødt til at udbyde. Der vil ikke være så meget plads til de ofte mindre og mere risikobetonede projekter, som fremmer den frie forskning, og som ellers har været formålet med DFF," siger Jens Chr. Djurhuus.

Kikset regel
Formand for rektorerne, rektor Jens Oddershede, SDU, erkender, at det ikke just var de to statslige forskningsråd, universiteterne tænkte på, da man i efteråret bad politikerne se på, hvordan man kunne lette presset på basismidlerne gennem mindre medfinansiering.

"Vi tænkte først og fremmest på de store fonde som Grundforskningsfonden og Højteknologifonden, hvor problemet med medfinansiering er størst. Af en eller anden grund besluttede politikerne sig så for kun at indføre begrænsningerne der, hvor problemet har været mindst - nemlig i henholdsvis DFF og DSF," siger Jens Oddershede.

Må i dialog 
Han mener, at der er en risiko for, at den nye regel vil ændre bevillingsstrukturen hos de statslige forskningsråd, men mener ikke som sådan, at den fri forskning er i fare. I hvert fald er rektor-formanden indstillet på at indlede en dialog med Jens Chr. Djurhuus for at finde en løsning på problemet.

"Vi er indstillet på at diskutere løsningsmodeller for de forskellige virkemidler, som DFF arbejder med, for det må selvfølgelig ikke få den potentielle negative konsekvens, som Djurhuus er inde på," siger Jens Oddershede.

Selv om problemet i høj grad er skabt af politikerne, fordi de ifølge Jens Oddershede indførte begrænsninger på forskningsrådenes bevillinger, hvor det ikke var presserende, mener han ikke, at politikerne nødvendigvis skal på banen.

"Nej, det er en uskik, at politikerne skal indblandes hver gang, vi har problemer i universitetsverdenen. Vi må forsøge at løse problemerne selv," siger han. 

Se på det til næste år
Det synspunkt møder megen forståelse hos videnskabsminister Helge Sander, som ikke her og nu har tænkt sig at tage DFF's problem op til politisk drøftelse.

"Det jo altid sådan, at politiske beslutninger har konsekvenser, sådan er strukturen i det politiske system. Den beslutning, vi har taget på det her område, kan ingen være overrasket over, for vi har diskuteret emnet siden 2006," siger Helge Sander.

Han mener, at den eneste mulige løsning, hvis universiteterne skulle have ønsket om fuldfinansiering gennemført har været at lade det gælde for de to statslige forskningsråd.

"De andre råd som Grundforskningsfonden, Højteknologifonden og de eksterne fonde har der ikke været mulighed for at ændre ved," siger Helge Sander.

Formanden for DFF mener jo, at det kan risikere at gå ud over den helt frie forskning. Har han ikke en pointe i det?

"Sådan tror jeg ikke, de oplever det ude på universiteterne. De har jo deres basismidler, som de kan bruge og prioritere til den forskning, som de mener skal prioriteres. Du kan altid diskutere, hvordan vi får mest forskning for pengene, men sagen er her, at vi godt kunne følge den anke som universiteterne har fremført om, at kravet til medfinansiering spiser af basisbevillinger, og det her var så den måde, vi valgte at løse problemet på," siger Helge Sander.

Betyder det så, at DFF må acceptere, at sådan er vilkårene bare fremover?

"Nu er det besluttet for i år, men hvis der er politiske ønske om at tage det op igen til næste år og måske også inddrage Grundforskningsfonden og Højteknologifonden i den diskussion, så må vi gøre det," siger Helge Sander.