Ordførere: Brug for mere viden til næste år

FORLIG: Kampen om især basismidlerne var én stor armlægning uden saglige argumenter, mener DF, som sammen med blandt andre Venstre ser frem til et mere velfunderet beslutningsgrundlag til næste års forhandlinger.

Globaliseringsforhandlingerne var hårdere og mere langstrakte end forventet. En af grundene har blandt andet været, at parterne har ført en del af forhandlingerne på et usikkert grundlag.

"Generelt set synes jeg, det har været hårdt. Der har været en meget stejl læringskurve under forhandlingerne, hvor forståelsen først er kommet senere i forløbet," siger Venstres forskningsordfører, Malou Aamund.

Malou Aamund tænker især på den del, der handlede om basismidlerne, hvor hun fra begyndelsen mener, at der har været diskuteret på et for tyndt grundlag, og hvor der har været temmelig langt mellem VK's og oppositionens opfattelse af virkeligheden.

Login