Innovation taber til ældrecheck

INNOVATION: Videnpilot-ordningen blev delvist ofret på ældrecheckens alter. Også andre innovationsområder måtte holde for. Flere besparelser kan være på vej.

På Videnskabsministeriets område er det blandt andet gået ud over videnpilot-ordningen, der går ud på at få flere akademikere ud i virksomheder, der ikke har erfaring med at ansætte højtuddannede medarbejdere.

Siden 2006, hvor videnpilotordningen blev indført, har virksomhederne kunnet søge tilskud for 30 mio. kroner om året. Det beløb stod i forvejen til at blive reduceret til 17 mio. kr. i 2009 og 2010, men for at imødekomme Dansk Folkeparti, der under finanslovsforhandlingerne ønskede en forhøjelse af ældrechecken, har regeringen nu valgt at skære ned på en stribe innovations- og erhvervsstøtteordninger, herunder blandt andet videnpilot-ordningen.

Blot fire mio. kroner tilbage 
Videnpiloterne skæres de næste fire år med 13,1 mio. kroner, så der i 2009 og 2010 kun afsættes godt fire mio. kroner årligt til videnpiloter i danske virksomheder.

Login