Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Gjerskov i forsvar for "raceæg"

SVAR: Jeg er indstillet på at imødekomme problemstillingen, så æg fra racehøns kan komme ud til forbrugerne, og jeg har derfor bedt Fødevarestyrelsen om at fremkomme med løsningsforslag. Det forventes, at der ligger en mulig løsning klar til efteråret.

Lækket skatte-liste over landmænd kommer næppe fra SKAT

SVAR: Hvem, der har sendt listen til aviserne, ved jeg af gode grunde ikke, ligesom det heller ikke har været muligt at se det udleverede dokument. Ud fra en beskrivelse af dokumentet har SKAT dog grund til at tro, at det ikke er identisk med dokumentet anvendt i kontrolsagen, og derfor heller ikke er en læk fra SKAT.

Carsten Hansen sætter ord på sit virke

SVAR: Min indsats består bla. i at synliggøre landdistrikternes potentiale inden for en række områder som blandt andet omfatter turisme, grøn energi, specialiserede fødevarer, mv. Jeg vil udbrede viden om lokalt forankrede projekter, der har givet vækst og beskæftigelse, så beboere, erhvervsfolk og ildsjæle fra andre landdistrikter kan blive inspireret til og vejledt om gennemførelse af lignende initiativer.

Gjerskov beroliger Sjúrður Skaale i EU-sag om fiskeri

SVAR: Fødevareministeriet har afgivet skriftlige bemærkninger til behandlingen af det pågældende forordningsforslag, som p.t. pågår i rådsarbejdsgruppe (intern og ekstern fiskeripolitik). I bemærkningerne gør man fra dansk side opmærksom på behovet for en grundig juridisk analyse af forslaget.

Möger: NOx-afgift strider ikke mod EU's Energibeskatningsdirektiv

SVAR: Fritagelsen er implementeret i NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4. På den baggrund er det opfattelsen, at opkrævningen af NOx-afgift ikke er i strid med energibeskatningsdirektivet i forhold til raffinaderier og fremstilling af energiprodukter.

Statsministeren vil ikke svare på kritik af ministres svartider

SVAR: Jeg forstår spørgsmålet således, at det i lighed med spørgsmål nr. S 2497 og S 2498 fra samme spørger vedrører skatteministerens besvarelse af et antal § 20-spørgsmål. Jeg skal derfor, jf. Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1, anmode om, at spørgsmålet stilles til skatteministeren.

Gjerskov afviser at slække på kontrol i kosttilskudsbranchen

SVAR: Det er beklageligt hver gang en dansk virksomhed flytter til udlandet. Overordnet fordi der går danske arbejdspladser tabt – og konkret fordi vores danske kosttilskudskontrol bidrager til høj sikkerhed for forbrugerne. Fødevarestyrelsen oplyser, at danske kosttilskudsvirksomheder, også før indførelsen af gebyret, er flyttet til Sverige.

Auken sætter turbo på klagenævn

SVAR: Etableringen af task forcen indebærer, at nævnet fra 1. oktober 2011 har mere end fordoblet sin bemanding på husdyrområdet. Det er på den baggrund min klare forventning, at der i løbet af 2012 vil ske et markant fald i sagsbehandlingstiden på husdyrbrugområdet, og at klager over kommunernes afgørelser om godkendelse af husdyrbrug behandles hurtigt, effektivt og korrekt.

Sohn afventer evaluering af Madkulturzonen

SVAR: Evalueringen forventes at være færdig i maj 2012, og jeg vil derfor afvente resultaterne af denne evaluering, før jeg forholder mig yderligere til Madkulturzonens indsats.

Gjerskov lukker ikke døren for kinesiske mink

SVAR: Der er utvivlsomt væsentlige dyrevelfærdsmæssige problemer i flere tredjelande. Efter min opfattelse bør forbedring af dyrevelfærden på globalt plan foregå gennem internationale organer, herunder blandt andet gennem arbejdet i Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE).