Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Fødevarestyrelsen forklarer kort svartid på dioxin-lovforslag

SVAR: Fødevarestyrelsen modtog forslaget uofficielt via Kommissionen torsdag den 4. april 2013 efter arbejdstids ophør. Forslaget blev derefter lagt på høringsportalen fredag den 5. april 2013 før kl. 9 med høringsfrist mandag den 8. april 2013, kl. 10. Høringsportalen har automatisk genereret en mail til interessenter på høringslisten lørdag den 6. april 2013, kl. 01.59, som skulle sikre, at interessenterne bliver opmærksomme på, at høringen er offentliggjort.

Gjerskov følger arbejdet med EU-bæredygtighedsmærke for fiskevarer tæt

SVAR: Rådet opfordrede Kommissionen til at overveje at fastsætte minimumstandarder for et EU-bæredygtighedsmærke for fiskevarer og for akvakulturprodukter og til at vurdere den hensigtsmæssige procedure for fremsendelse af et forslag. Jeg følger dette arbejde med interesse, idet der for en eksportvare som fisk er en særlig værdi i et fælles EU-mærke.

Auken: Det er altså ulvens natur at slå andre dyr ihjel

SVAR: En prædator nedlægger sit bytte med henblik på fødeindtagelse. Det er en del af naturens orden. Når en prædator finder sit byttedyr i form af vildt, foregår nedlæggelsen ikke på samme måde, som undertiden kan ses i forhold til indhegnede husdyr. Det er således kendt fra andre prædatorer i den danske natur, at de, hvis de kommer ind i en indhegning bestående af flere mulige byttedyr, kan angribe flere dyr, end de kan indtage som føde.

Regeringen evaluerer lov om næringsbrev

SVAR: Regeringen har igangsat en evaluering af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, som foregår i samarbejde med relevante brancheorganisationer mv.

Loforslag på vej om salg af snus

SVAR: Indledningsvist vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at regeringen har fremsat lovforslag L189 om ændring af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer med henblik på at bringe den danske retstilstand i overensstemmelse det gældende tobaksvaredirektivs regler om markedsføring af snus.