Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister sætter tal på indfasning af elementer fra energiforliget

SVAR: På Venstres foranledning har klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) regnet på finansiering og indfasningsprofil for PSO, tariffer og forsyningssikkerhedsafgift for energiforliget af marts 2012 baseret på de aktuelle forudsætninger i forhold til CO2-kvotepris, elpris mv.

Miljøministeren redegør for sprøjtejournalers betydning for miljøet

SVAR: Ifølge miljøminister Kirsten Brosbøl (S) gør indberetning af sprøjteoplysninger det muligt for myndighederne at fremskaffe statistiske oplysninger, bl.a. om sprøjteadfærd hos landmanden. Dermed bidrager journalerne til at etablere det nødvendige videngrundlag til at kunne iværksætte målrettede tiltag mhp. at reducere sprøjtemidlernes påvirkning af miljøet.

Minister svarer på spørgsmål om landmænd og fleksjobreformen

SVAR: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forholder sig her til artikler om landmænd og fleksjob fra LandbrugsAvisen den 16. maj 2014. Her fremgår det blandt andet, at en landmand får 1.600 kr. i kompensation om året for 1.242 tabte arbejdstimer.

Corydon svarer om effekten af regeringens vækstudspil

SVAR: Hovedsigtet med regeringens vækstpakke er ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) at øge produktiviteten i den private sektor og dermed bidrage til at fastholde og skabe vellønnede job. Med tiltagene i "Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst" løftes BNP med 6 mia. kr. frem mod 2020.

Statsministeren kender kun til én nødløgn i centraladministrationen

SVAR: Venstre havde bedt statsministeren svare på, hvor mange gange medlemmer af centraladministrationen efter ministerens opfattelse har benyttet sig af nødløgne over for offentligheden og Folketinget. Statsministeren svarer, at hun kun bekendt med den, der er beskrevet i forhørsledelsens beretning af 2. maj 2014 om tidligere justitsminister Morten Bødskov (S).