SVAR: Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at vurdere de videnskabelige resultater, som ligger til grund for det tyske forbud mod MON810 og vurdere om der er grundlag for eventuelle initiativer.

SVAR: Kosttilskud kan ikke erstatte en sund og varieret kost. I lovgivningen er det også fastsat, at kosttilskud skal mærkes med en angivelse af, at kosttilskud ikke bør træde i stedet for varieret kost.

SVAR: Den vigtigste årsag til den stigende import af økologiske fødevarer er, at vi særlig i de senere år har oplevet en markant stigende generel efterspørgsel i Danmark.

SVAR: En indførelse af brugerbetaling for importører i forbindelse med mistankekontrol og skærpet kontrol med produkter fra virksomheder i andre EU-lande, som tidligere har leveret partier, som er fundet farlige, kan muligvis have en adfærdsregulerende effekt.

SVAR: Målsætningen i Pesticidplan 2004-2009 er ikke nået. Regeringen har derfor i forbindelse med udarbejdelse af Grøn Vækst vurderet, hvilke nye initiativer der vil kunne sikre en reduktion i pesticidernes skadevirkninger.

SVAR: Konklusionerne i rapporten ”Landbrug og klima” har Fødevareministeriet ikke haft indflydelse på, hvorfor jeg henviser til den forklaring som fremgår af rapporten og som forskerne bag rapporten i flere omgange har fremført i dagspressen.

SVAR: Jeg vil ikke afvise, at der kan være behov for en styrket kontrol med planteingredienser i kosttilskud. Derfor vil jeg anmode Fødevarestyrelsen om at udarbejde en vurdering af behovet for en styrket indsats på dette område.

SVAR: Fødevarestyrelsen har mulighed for at opkræve udgif­terne til den yderligere kontrol, den såkaldte mistankekontrol og skærpede kontrol, der føres med produkter fra udenlandske virksomheder i EU, som tidligere har leveret partier, som er fundet farlige, hos den eller de importører, som indfører disse produkter.

SVAR: Jeg kan bekræfte, at produktet ”Fortodol” er anmeldt til Fødevarestyrelsen som et kosttilskud, der markedsføres i Danmark.

SVAR: EU´s fælles fiskeripolitik giver mulighed for, at medlemslandene nationalt kan fastsætte regler for deres egne fiskere, der er mere vidtgående end reglerne i den fælles fiskeripolitik.