Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sass til EL: Mangler intet i grøn omstillingsfond

SVAR: Enhedslisten havde bedt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) redegøre for, hvorfor der til "Reserve til grøn omstillingsfond" alene var afsat 8,9 mio. kr. af de aftalte 10 mio. kroner. i 2015. Men ifølge ministeren er der tale om 10 mio. kroner. Han forklarer her, hvordan det hænger sammen.

Brosbøl udskyder svar om rød nedslidning af naturen

SVAR: Venstre havde bedt miljøminister Kirsten Brosbøl (S) redegøre for, i hvilket omfang naturen blev nedslidt under den daværende SR-regering i perioden 1993-2001. Men ministeren har ikke, inden for fristen, kunne besvare spørgsmålet. Spørgsmålet forventes besvaret inden udgangen af januar 2015.

Minister svarer om EU-patent på sojabønner

SVAR: I et svar til Enhedslisten forklarer erhvervs- og vækstministeren, at det efter de gældende danske og europæiske patentregler er muligt at få patent på levende organismer, herunder planter. Men det er ikke muligt at få patent på planter, der vokser frit i naturen. Det er ligeledes ikke muligt at patentere ikke-tekniske metoder til fremstilling af planter, f.eks. almindelig forædling og selektion.

Corydon: Har ikke komplet liste over statslige råd, nævn, ministerier, styrelser og kommissioner

SVAR: Brian Mikkelsen (K) havde bedt finansministeren levere en udtømmende liste over statslige råd, nævn, ministerier, styrelser og kommissioner. Men sådan en liste findes ikke, svarer ministeren. For så vidt angår en liste over statslige råd, nævn mv. til svaret på hhv. Finansudvalgsspørgsmål nr. 24 i Folketingsåret 2014-15 og Finansudvalgsspørgsmål nr. 322 i Folketingsåret 2012-13.

Minister svarer på forskerkritik af økologi

SVAR: Fødevareminister Dan Jørgensen (S) svarer her på hovedpunkterne fra artiklen ”Forskere: Økologi er en katastrofe for mennesker og miljøet” fra Landbrugsavisen den 18. november 2014. Ministeren forholder sig blandt andet til kritik af økologiens miljø- og klimaeffekter.

Fødevareminister svarer om svinepest

SVAR: Ifølge fødevareminister Dan Jørgensen (S) vil Fødevarestyrelsen ved et længerevarende udbrud af svinepest, skulle bruge op til 800 inden for de første 3 dage af et udbrud. Fra uge 3 til uge 18 falder behovet jævnt fra 400 mand i uge 3 til 50 mand i uge 18.

Dan Jørgensen redegør for Månegris-projektet

SVAR: I forlængelse af Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin fra juni 2014 besluttede fødevareminister Dan Jørgensen (S), at etableringen af modelstalden for det såkaldte månegrisprojekt skulle have en time-out. Stalden forventes at stå opført i slutningen af 2017 og kan være dokumenteret i løbet af 2018.

Minister: Nøjagtige tal for fødevareforskning findes ikke

SVAR: Ifølge fødevareminister Dan Jørgensen (S) findes der ikke konsistente og sammenlignelige opgørelser over omfanget af forskning og udvikling inden for fødevaresektoren. Han forklarer dog, at virksomhedernes forskning og udvikling på området vurderes til til 1,252 mia. kroner i 2012.

Corydon forsinkes med oversigt over råd, nævn og udvalg

SVAR: Venstre havde bedt finansminister Bjarne Corydon (S) om at opdatere oversigten over råd, nævn, centre, udvalg og priser, som tidligere har fremgået af spørgsmål 322 fra Folketingsåret 2012-13. Ministeren er dog blevet forsinket, og vender tilbage "hurtigst muligt".