Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Danske fiskekvoter kan ikke opkøbes fra udlandet

SVAR:

Miljø- og fødevareministeren slår i et svar til Enhedslisten fast, at det udelukkende er selskaber, som er registreret som erhvervsfiskerselskaber i Danmark, som kan købe danske fartøjer og danske fiskekvoter.

Minister sætter tal på prisen for Ruslands EU-sanktioner

SVAR:

Ruslands importforbud mod fødevarer og de veterinært begrundede importrestriktioner for svinekødsprodukter vurderes af udenrigsministeren at omfatte danske varer til en værdi af ca. 3 mia. kr. i 2014 ud af en samlet fødevareeksport til Rusland på ca. 4,3 mia. kr. i 2013.

Minister leverer svar om "fejlagtige pesticidopgørelser"

SVAR:

Mijlø- og fødevareministeren forholder sig her til artiklen ”Fejlagtige pesticidopgørelser overvurderer forurening” fra ku.dk. Artiklen henviser til artiklen ”Reevaluation of groundwater monitoring data for glyphosate and bentazone by taking detection limits into account” fra tidsskriftet ”Science of the Total Environment”. GEUS er ifølge ministeren ikke enig i de forudsætninger, eller valget af statistisk metode til vurdering af de fremhævede data, som anvendes i artiklen.

Eva Kjer er på vej med stalddørspakke

SVAR:

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) forventer snart at præsentere en samlet stalddørspakke, hvor der indgår reviderede og forbedrede regler for bl.a. salg af slagtefjerkræ fra mindre producenter.

Minister: Endnu uvist hvordan landbrugets drivhusgasudledning skal ned

SVAR:

Alternativet havde bedt energi-, forsynings- og klimaministeren oplyse, hvilke virkemidler man kan tage i brug for at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser med op til 40 procent i 2030 i forhold til 2005. Men ifølge ministeren er det på nuværende tidspunkt uklart, hvilket reduktionsmål Danmark vil blive pålagt i 2030, samt præcis hvilke virkemidler der vil kunne tages i anvendelse til målopfyldelse.

 

Minister forklarer farvel til Grønt Danmarkskort

SVAR:

Erhvervs- og vækstministeren forklarer bl.a., at da udpegninger til Grønt Danmarkskort kan indebære begrænsninger for landbrugserhvervet, skal reglerne om Grønt Danmarkskort ophæves. Regeringen ønsker at skabe større frihed til, at kommunerne selv kan varetage sikringen af naturbeskyttelsen og samtidigt sikre, at virksomheder, herunder landbrugserhvervet, har udviklingsmuligheder.

Eva Kjer redegør for sygdomsbehandling af økologiske grise

SVAR:

Miljø- og fødevareministeren forklarer bl.a., at veterinære lægemidler i den økologiske produktion er reguleret i EU’s økologiforordning (RFO 834/2007). Økologiske svin skal behandles, så snart en sygdom konstateres. De kan behandles første gang, de bliver syge, uden at det har konsekvenser for deres økologiske status

Minister iværksætter eftersyn af indsatsen mod husdyr-MRSA

SVAR:

Fødevarestyrelsen har ifølge Rigsrevisionens ikke haft en effektiv styring af initiativer til bekæmpelse af husdyr-MRSA. Fødevareministeren har taget kritikken til efterretning og har på den baggrund iværksat et serviceeftersyn, der skal rette op på håndteringen af forskning i hele organisationen.