Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Wermelin: Landbrugsdrift på Livø er ikke Socialdemokratiets udgangspunkt

SVAR:

OMLÆGNING: Miljøministeren svarer Jacob Jensen (V), at det ikke er Socialdemokratiets udgangspunkt, at der skal være landbrugsdrift på Livø, men at andre partier har et ønske om, at landbrugsdriften på Livø fortsætter, og at andre statslige områder i stedet udlægges til natur.

Wermelin: På baggrund af høringssvar og en samlet afvejning af argumenter besluttede Kemikalieinspektionen at afstå fra at forbyde anprisninger på hudplejeprodukter

SVAR:

INSPEKTION: Miljøministeren svarer Søren Søndergaard (EL), at Kemikalieinspektionen besluttede at afstå fra at udstede en endelig indskærpelse af brugen af anprisninger på baggrund af høringssvar. Kemikalieinspektionen har dog vejledt om, at kosmetikvirksomhederne bør være opmærksom på brug af anprisningerne "sensitiv" eller "sensitiv hud" på parfumeholdige kosmetikprodukter.

Jørgensen: Opgørelserne over Danmarks nationale drivhusgasudledninger bliver udarbejdet i henhold til FN's retningslinjer

SVAR:

KLIMAMÅL: Klima-, energi- og forsyningsministeren svarer Lise Bech (DF), at opgørelserne over Danmarks nationale drivhusgasudledninger bliver udarbejdet i henhold til FN's retningslinjer, hvilket betyder, at lande indrapporterer de udledninger, der finder sad fra national grund. Derfor skal vi stadig være opmærksomme på, at vores forbrugsvaner i Danmark har betydning for, hvad der bliver udledt andre steder fra. 

Wermelin: Naturen er i tilbagegang

SVAR:

UDVIKLING: Miljøministeren svarer Erling Bonnesen (V), at 347 rødlistede arter i Danmark er uddøde siden 1980, men at 60 af dem er genfundne. Naturen er i tilbagegang, og på den seneste rødliste optræder mere end 4400 arter som rødlistede, hvilket svarer til 42 procent af de vurderede arter.

Jensen: Producenter skal selv sikre, at reglerne i forhold til afsmitning af uønskede kemiske stoffer til mad fra emballage bliver overholdt

SVAR:

FØDEVARESTYRELSEN: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling svarer Jacob Jensen (V), at producenter og importører skal dokumentere, at reglerne for afsmitning af kemiske stoffer bliver overholdt. Fødevarestyrelsen fører så kontrol med disse virksomheder, og det betyder, at de materialer, der bliver anvendt i forbindelse med fødevarer, er sikre.