Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Tysk slik ikke farligere end dansk

SVAR: Da der er tale om et EU reguleret område, er der ikke forskel på, hvad der er tilladt i Danmark og i Tyskland.

Gjerskov vil kigge kritisk på argentinsk soja

SVAR: Jeg vil få undersøgt sagen nærmere og på den baggrund tage stilling til eventuelle handlemuligheder - herunder drøftelser med den danske fødevarebranche om branchens muligheder for at påvirke situationen i Argentina, samt om nødvendigt at finde alternative forsyningskilder, hvor råvarer er fremstillet på en ansvarlig måde.

Gjerskov glæder sig over muslingeskraber

SVAR: Jeg finder samarbejdet mellem muslingefiskere og forskere positivt, og anerkender erhvervets aktive rolle i udviklingen af den nye lettere muslingeskraber.

Minister dropper kamera-påbud i fiskeriet

SVAR: Fødevareministeriet har skønnet bl.a. efter dialog med erhvervet, at anvendelse af GPS og sensorer er tilstrækkelig til at dokumentere, at muslingefiskeriet sker i overensstemmelse med de geografiske afgrænsninger, der jo er formålet med overvågningen.

Gjerskov ikke bekymret for fødevarekontrol

SVAR: Fødevarelovgivning i EU er i høj grad harmoniseret. Det betyder, at fødevarer som udgangspunkt skal opfylde samme krav, uanset om de markedsføres i Danmark eller et andet EU-land.

S-SF-R kigger positivt på VK's model for pesticidafgift

SVAR: Langt hen ad vejen svarer den tidligere regerings afgiftsmodel til de ønsker, vi har til en ny pesticidafgift. Vi vil i regeringen overveje, om den tidligere regerings arbejde med omlægning af pesticidafgiften kan bidrage til at opfylde målene i regeringsgrundlaget.

SF efterlyser resultater for forskning i dyreforsøg

SVAR: Justitsministeriet kan henvise til ministeriets besvarelse af 28. marts 2011 af spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr mv.

S må vente på svar om forurening på Bornholm

SVAR: Miljøberedskabet på havet henhører under forsvarsministerens område, mens fiskeriinspektionen henhører under fødevareministerens område. Til brug for besvarelsen har Naturstyrelsen anmodet Forsvarsministeriet og Fødevareministeriet om supplerende oplysninger. Når jeg har modtaget disse oplysninger, vil jeg snarest muligt vende tilbage til spørgeren.

Høegh forsikrer: Jobboligplanen ændrer ikke forligsbindinger

SVAR: Det er endnu ikke besluttet hvilke områder, der skal indgå i Fødevareministeriets udmøntning. Men initiativet vil blive gennemført uden, at der bliver gået på kompromis med fødevare- og veterinærsikkerheden, ligesom udmøntningen vil blive foretaget med respekt for eksisterende forligsbindinger.