Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Antorini svarer om kostafdelingen på Høng Gymnasium

SVAR: Der er på finanslovsforslaget for 2014 ikke lagt op til grundlæggende ændringer på tilskuddene til kostafdelinger på det almengymnasiale område. Det betyder, at Høng Gymnasium & HF vil få det samme i tilskud til kostafdelingen som øvrige almengymnasiale institutioner med en kostafdeling, der tidligere har været private gymnasier.

Hækkerup undviger svar om termisk forgasning

SVAR: Venstre ville have fødevareministeren til at afvise, at regeringen vil gennemføre forslaget fra regeringens klimaplan om termisk forgasning, så gas fra forgasning af biomasse som f.eks. halm vil kunne erstatte kul på kraftværkerne. Ministeren svarer nu - uden overhovedet at nævne termisk forgasning.

Auken sætter Round Up under lup

SVAR: Miljøminister Ida Auken har bedt Miljøstyrelsen om at undersøge konsekvenserne ved brugen af glyphosat midler (herunder RoundUp), når den bruges tæt på høsten. Ministeren forventer, at redegørelsen er klar i foråret 2014.

Uvist, om regeringen vil arbejde for fedt-foder til malkekøer

SVAR: Fødevareministeren vil hverken be- eller afkræfte, om regeringen vil gennemføre forslaget fra klimaplanen om at fremme foder med fedt til malkekøer ved enten at lægge en afgift pr. ko, som ikke får foder med ekstra fedt, eller at yde tilskud til foder med ekstra fedt.

Statsministeren er godt tilfreds med det brede samarbejde

SVAR: Siden regeringens tiltræden er der indgået en lang række brede politiske aftaler og forlig. I det seneste folketingsår bl.a. om trafik, kontanthjælp, SU, vækstplan og nyt socialt tilsyn. Dét er jeg meget tilfreds med. Jeg takkede da også i mit indlæg under afslutningsdebatten den 29. maj Folketingets partier for det gode og brede samarbejde. Jeg har ikke øvrige bemærkninger til spørgsmålet.