Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Lunde Larsen svarer om zink og gylle

SVAR:

Enhedslisten havde bedt miljø- og fødevareministeren oplyse, hvornår indholdet af zink i gylle fra smågrise er nedbragt så meget, at gyllen ikke længere skal fortyndes, før den udbringes på marken. Ministeren svarer, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at forudsige evt. ændringer af disse. Der er iværksat en lang række undersøgelser, hvor der bl.a. undersøges alternativer til medicinsk zink.

Så meget får et kilo dansk oksekød i støtte

SVAR:

NaturErhvervstyrelsen oplyser via miljø- og fødevareministeren, at et beregnet gennemsnitligt støttebeløb til et kilo okse- og kalvekød produceret i Danmark udgør ca. 2,02 kroner per kilo.

Minister om pesticider: Derfor taler jeg om "sikre grænseværdier"

SVAR:

SF ville have miljø- og fødevareministeren til at erkende, "at der ikke er en nedre grænse for, hvornår et stof ikke længere er f.eks. hormonforstyrrende". Ministeren svarer, at en grænseværdi for pesticidrester fastsættes på baggrund af den nyeste viden på området inddrages – herunder om hormonforstyrrende effekter.

Minister: Venter på EU-forslag om glyfosat

SVAR:

SF havde bedt miljø- og fødevareministeren oplyse, om regeringen støtter Kommissionens nye forslag om at minimere brugen af glyfosat kort før høst. Ministeren svarer, at Kommissionen vil fremlægge et revideret forslag om forlængelsen af glyphosat. Når det konkrete forslag foreligger, vil han forholde sig til det.

Minister vil ikke oplyse forbrugerne yderligere om stalddørssalg

SVAR:

Med nye stalddørspakke er der ifølge miljø- og fødevareministeren stillet krav, "der vurderes at være nødvendige for at sikre, at produktionen af kød og æg solgt ved stalddør eller til mindre lokale detailvirksomheder, kan ske hygiejnisk forsvarligt". Han ser derfor ikke noget behov for at gennemføre initiativer om oplysning om stalddørssalg målrettet forbrugerne.

Lunde: Sådan har EU reageret på landbrugspakken

SVAR:

Ifølge miljø- og fødevareministeren har ministeriet modtaget en EU-pilotskrivelse om Fødevare- og landbrugspakken. Miljø- og Fødevareministeriet har dog på nuværende tidspunkt ikke modtaget en åbningsskrivelse, oplyser han.

Minister: Kommissionen overreagerer ikke på landbrugspakken

SVAR:

Socialdemokraterne havde bedt miljø- og fødevareministeren vurdere, om EU-Kommissionen overreagerer, når Danmark har modtaget en pilotskrivelse foranlediget af Fødevare- og Landbrugspakken. Ifølge ministeren gør Kommissionen blot "sit job". 

 

Minister kigger på revidering af aftale om lukket fiskeri i Kattegat

SVAR:

Dansk Folkeparti vil have vurderet muligheden for, at Danmark opsiger den aftale, der i 2008 blev indgået mellem Danmark og Sverige om lukkede områder for fiskeri i Kattegat. Miljø- og fødevareministeren svarer, at "det gode naboskab" er vigtigt at bevare, men han håber alligevel på, at det vil være muligt at opnå en revideret aftale, der omfatter både Sverige og Tyskland.