Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Jensen: Dyr er sansende væsner

SVAR:

DYR: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling svarer Søren Egge Rasmussen (EL), at dyr er sansende væsner. Ordet sansende skal dog forstås i en bredere forstand end at føle smerte og lidelse og inkluderer situationer, hvor dyr refleksmæssigt reagerer på sanseindtryk så som lys, lyd, tryk, temperatur, fysiske og kemiske påvirkninger.

Jensen: EU's medlemslande skal anvende så stor en andel som muligt af deres samlede landbrugsstøtte til grønne formål

SVAR:

LANDBRUGSPOLITIK: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling svarer Eva Kjer Hansen (V), at medlemslandene skal forpligtes til at anvende en stor andel af deres samlede landbrugsstøtte til grønne formål, men at det er nødvendigt at tage højde for, at der er store forskelle i bedriftsstrukturerne mellem medlemslandene i forhold til fordelingen af støtte.

Jensen: Det er forventeligt, at regnefejlen giver anledning til en genberening

SVAR:

BEREGNING: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling svarer Signe Munk (SF), at rettelsen af den konkrete regnefejl forventes at give anledning til en genberegning af hele tidsserien siden 1990. På trods af kvalitetssikringer kan regnefejl opstå, og denne fejl er sket i den bagvedliggende analyse, som er foretaget af DC – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under Aarhus Universitet.

Jensen: Der er ikke uddannelseskrav for medhjælpere på landbrugsbedrifter

SVAR:

UDDANNELSESKRAV: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling svarer Zenia Stampe (R), at den gældende dyreværnslov ikke indeholder en bemyndigelse til at fastsætte uddannelseskrav for medhjælpere, der beskæftiger sig med svin, fjerkræ eller kvæg. Dette er der ikke lagt op til at ændre på med lovforslaget.