Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

LA: Er øgede afgifter social ansvarlighed?

SPØRGSMÅL: Kan ministeren forklare, hvori det socialt ansvarlige ligger i at pålægge danskerne nye tårnhøje afgifter på alt fra fødevarer, vin og øl til tobak og energiforbrug, når vi ved, at disse afgifter vil ramme samfundets laveste indkomstgrupper hårdest?

LA går i forsvar for landbruget

SPØRGSMÅL: Kan ministeren forklare, hvorfor regeringen ønsker at påføre et i forvejen trængt dansk landbrug nye dyre og konkurrenceforvridende afgifter, mens man fastholder gennemførelsen af de allerede foreliggende byrdefulde natur- og vandplaner?

V: Hvad koster de nye ministerier ekstra?

SPØRGSMÅL: Hvad har ministeren gjort sig af overvejelser i forbindelse med de udgifter, der er forbundet med at drive de ekstra ministerier, regeringen har oprettet, og de omkostninger, der er forbundet med flytninger af kontorer og ansatte som følge af omlægning og udvidelse af antallet af ministerier?

V retter fokus på udgifter til spindoktorer

SPØRGSMÅL: Hvad har ministeren gjort sig af overvejelser om den samlede udgift til antallet af særlige rådgivere, når der skal ansættes to særlige rådgivere i flere af ministerierne samtidig med, at antallet af ministerier stiger, herunder udgifter til løn, pension, telefon, aviser og andre personalegoder?

R sammenkæder fyringer af fødevarekontrollanter med jobboligplanen

SPØRGSMÅL: Kan ministeren bekræfte, at fødevarekontrollen bliver pålagt besparelser, der medfører afskedigelser af fødevarekontrollanter, fordi »jobboligplanen« med skattefradrag til diverse rengørings- og havearbejde i private hjem skal finansieres med bl.a. nedskæringer på dette område?

Miljøorganisation: Stor risiko for olieforurening ved Bornholm

SPØRGSMÅL: I lyset af nyeste rapport fra miljøsamarbejdsorganisationen Helcom, der påpeger, at farvandet ved Bornholm er et af de områder i hele Østersøen, hvor risikoen for olieforurening er størst, mener ministeren da, at det er nødvendigt at revurdere beslutningen om at nedlægge Fiskeridirektoratets inspektionsskib »Havørnen«?

S vil øge opmærksomheden på spanske grøntsager

SPØRGSMÅL: Agter ministeren at tage initiativ til, at fødevaremyndighederne indskærper over for importører af spanske grønsager, at de skal være særligt opmærksomme på risikoen for, at især spanske agurker kan indeholde de farlige e-colibakterier VTEC, som ikke kan vaskes væk?