Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

DF: Dyremishandling er ikke blot hærværk

SPØRGSMÅL: Vil ministeren tage initiativ til, at mishandling af en hund eller andre dyr ikke skal betragtes som hærværk i lovgivningen, som det fremgår af sagen fra Brønderslev, som er beskrevet på www.nordjyske.dk den 26. november 2012 i artiklen »Hærværk imod hund, mens ejeren var i bad«?

V: Hvordan skal antibiotika reduceres, Krag?

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig i, at brugen af antibiotika i Danmark skal reduceres – og hvis ja, hvilke initiativer overvejer ministeren, og i hvor stort omfang mener ministeren, at forbruget skal reduceres?

LA: Styrk indsatsen mod forurening fra spildevand

SPØRGSMÅL: Vil ministeren styrke indsatsen mod forurening fra spildevand i vandløb, søer og havet i forbindelse med 2. generation af vandplaner og som led i arbejdet med klimatilpasning?

V: Hvornår sker der noget med forvaltningen af tobis?

SPØRGSMÅL: Når ministeren har bebudet, at hun vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde med den fremadrettede forvaltning af tobis, hvornår forventer ministeren så at kunne fremlægge resultater fra arbejdet med den fremadrettede forvaltning af tobis?

Jelved: Afgifter kan ikke få folk til at spise sundere

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig med gruppeformanden for De Radikale, Marianne Jelved, når hun til Berlingske den 4. november 2012 siger, »Det er ikke alt, afgifter virker på. Jeg tror ikke på, at man med afgifter kan få folk til at spise sundere. Det er faktisk billigere at købe æbler end franske kartofler« og hvis ja, vil ministeren så tage initiativ til at rulle afgiftsstigningerne tilbage fra finansloven 2012?

V raser over støttemidler til Anima

SPØRGSMÅL: Vil ministeren forsøge at få den andel af tipsmidler og eventuelle øvrige tilskud, som dyreaktivistorganisationen Anima har modtaget, tilbagebetalt?

DF: Fedtafgiften er ufed

SPØRGSMÅL: Hvordan kan ministeren mene, at de danske afgifter og indførelsen af fedtafgiften ikke har haft en bemærkelsesværdig effekt på grænsehandelen?