Vi vil betale dyrt for den gode øko-historie

NYHED: Økologiske forbrugere er villige til at betale høje merpriser for den gode økologiske historie, viser ny undersøgelse.

Det er dyrt at producere kyllinger, der både har haft det godt, og som er fri for sygdomsfremkaldende bakterier.

Men faktisk er danske forbrugere villige til at betale en endog meget høj ekstrapris for velfærdskyllingerne. En ny undersøgelse fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet viser, at visse forbrugergrupper er villige til at betale op til 80 kroner mere for en kylling, der har levet udendørs, og som er fri for campylobacter-bakterien.

"Vi var lidt overraskede over de høje betalingsviljer. Selvfølgelig skal man tænke på, at vi har undersøgt en simuleret købsadfærd og ikke de faktiske indkøb, men ikke desto mindre er tendensen klar," siger seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut Tove Christensen, der har været med til at lave undersøgelsen.

Login