Sur smiley til Snapstinget

NYHED: Snapstinget på Christiansborg har haft rod i egenkontrollen og har nu fået en sur smiley og en bøde af fødevarekontrollen.

Politikernes foretrukne spisested, Snapstinget på Christiansborg, har haft besøg af fødevarekontrollen - og resultatet er blevet en sur smiley og en bøde.
 
Det kunne folketingsmedlemmer og ansatte i Folketinget konstatere ved et opslag i Snapstinget tirsdag morgen.

Snapstinget har i løbet af sommeren således ikke fået ajourført den skriftlige del af egenkontrollen - og det takseres som følge af fødevarepolitikernes "nultoleranceplan" med en smiley med mundvigene nedad. Hvis ikke egenkontrollen er dokumenteret, kunne den nemlig lige så godt slet ikke være foretaget.

"Vi er naturligvis kede af, at vi ikke har gjort det, vi skulle, og at det kommer til at skabe unødig usikkerhed omkring kvaliteten af kantinen," siger Bo Damgaard Andersen, der er administrerende direktør for Frokostkompagniet ApS, der står for den daglige drift af Snapstinget.

Login