Ritt kræver flere penge til madordninger

NYHED: Regeringen må hoste op med flere penge til skolemadsordningerne, hvis børnene overhovedet skal gide spise dem, forlanger Københavns Kommune.

Der skal flere penge på bordet fra regeringen til de kommunale madordninger i skolerne.

Det forlanger overborgmester i København Ritt Bjerregaard (S). Hun og Københavns Kommune åbner i dag torsdag Københavns Madhus, som skal komme med forslag til forbedringer af madordningerne, så flere børn vælger at spise den sunde mad i skolerne. Men flere af tiltagene er så dyre, at København ikke kan betale for dem alene.

"Fogh og flere af ministrene har sagt, at de i forbindelse med kvalitetsreformen arbejder med mad i forhold til daginstitutioner og skoler. Det er jo selvfølgelig lovende. Men foreløbig synes jeg, der mangler noget substans fra regeringens side, for at det kan blive til andet end smukke hensigter," siger Ritt Bjerregaard i dag til Altinget.dk.

Login