Prisstigninger på fødevarer unødvendige

NYHED: De stigende kornpriser bør ikke føre til store prisforhøjelser på brød og andre fødevarer, mener Fødevareøkonomisk Institut.

Det behøver ikke føre til drastiske stigninger i priserne på fødevarer som brød og kød, blot fordi råvarepriserne på korn tordner opad i disse måneder.

Det skriver Fødevareøkonomisk Institut ved Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet på sin hjemmeside. Råvareprisen udgør nemlig kun en lille del af den samlede pris på f.eks. brød, siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen:

"Korn udgør ca. 5 pct. af prisen på et brød. Resten er arbejdskraft, maskiner, transport m.v. Af samme grund skal der mere drastiske stigninger til, før det behøver have nogen reel indflydelse på priserne," siger han.

Login