Økologi kan gavne u-landene

I Danmark er de økologiske fødevarer i supermarkederne dyrere end de konventionelt dyrkede.

De økologiske landmænd har lavere høstudbytter end de almindelige landmænd, og det er dyrere at skulle dyrke markerne, når der ikke må bruges kunstgødning eller pesticider.

Men selv om man derfor skulle tro, vejen frem mod en højere fødevareproduktion i en verden, der i øjeblikket plages af en global fødevarekrise, er at satse mere på konventionelt landbrug, er det ikke nødvendigvis tilfældet.

Det siger seniorforsker Niels Halberg, der er centerleder på Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, i dag til Altinget | Fødevarer.

Økologi kan give større udbytter
Han mener, at udbytterne især i Afrika, hvor fødevarekrisen mærkes hårdest, tværtimod vil kunne tvinges op, hvis der blev indført mere økologiske dyrkningsformer:

"Langt størstedelen af de 'fødevareusikre' mennesker - måske 75 pct. - bor i landdistrikterne i u-landene. Det, der vil hjælpe dem, er at kunne producere mad selv. Og det hjælper bevisligt på udbyttet, hvis man baserer landbrugssystemerne på lokale ressourcer, husdyrgødning og organiske materialer. Det forbedrer jordens frugtbarhed og afværger skadedyr - og det er allerede sket mange steder især i Afrika og i Indien," siger Niels Halberg.

Der har i løbet af de sidste uger været flere historier i de danske medier, der har forudset, at fødevarekrisen også vil blive en krise for den økologiske tanke.

Men faktisk har det konventionelle landbrug, der har vist sig supereffektivt i den vestlige verden, været med til at forstærke den nuværende fødevarekrise i den fattigste del af verden, mener Niels Halberg.

Ingen investeringer i infrastruktur
Den store overproduktion i den vestlige verden har således gjort fødevarerne herfra så billige, at det bedre har kunnet betale sig for både u-landenes regeringer og de vestlige bistandsorganisationer at mætte de sultne munde med det vestlige korn frem for at investere i den tredje verdens landbrug.

Derfor mangler der basal infrastruktur som veje og markeder på landet mange steder i u-landene - og det gør det endnu vanskeligere at dyrke konventionelt i den tredje verden, mener Halberg:

"Modellen med den grønne revolution, der virkede godt i Asien, har ikke virket i Afrika. Der er ikke nogen infrastruktur til at bakke den op, og derfor bliver f.eks. kunstgødningen for dyr, inden den når ind til landmændene. Selv hvis der er et høstoverskud, kan det ikke betale sig at fragte dem ud og få dem solgt," siger Niels Halberg og fortsætter:

"Vi kan blandt andet se det af, at hverken gødningsforbruget eller udbytterne pr. hektar er steget nævneværdigt siden 1961." 
 
Forsyningssikkerhed skal forstås bredt
Niels Halberg mener derudover, at forståelsen af, hvordan der skabes sikkerhed for fødevareforsyningen i verden, er blevet for snæver i den vestlige verden. Ud over at se på mængden af fødevarer bør man nemlig også se på, hvor let tilgangen af fødevarer er, hvor stabil fødevareforsyningen er, og hvor godt fødevarerne bliver udnyttet.

I Indien har man således i de seneste år været nettoeksportør af fødevarer, men samtidig har landet næsten 200 mio. "fødevareusikre" mennesker, som fødevarerne har svært ved helt praktisk at nå frem til. De vil bedre kunne hjælpes, hvis de selv kan producere deres mad økologisk og lokalt, så der hverken skal transporteres såsæd, kunstgødning eller fødevarer ind, forklarer han.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har tidligere foreslået, at en større satsning på genmodificerede afgrøder (gmo) kunne hjælpe med at bringe fødevareproduktionen op. Ifølge Niels Halberg er det imidlertid heller ikke nogen specielt god idé for de fattigste lande. Gmo-produktion vil nemlig kræve ny såsæd hvert år, der både er dyr og vanskelig at bringe frem til landmændene.