Ny minister skal gøre den grønne trepart til virkelighed

Regeringen bliver udvidet med en beredskabsminister, en europaminister og en grøn treparts-minister, meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag. Hvem den nye grønne minister skal være, bliver først offentliggjort torsdag, men regeringen vil give en minister ansvar for og muskler til at føre den grønne trepartsaftale ud i livet. 

SVM-regeringen bliver udvidet med tre nye ministerposter. Og udviklingsminister Dan Jørgensen er blevet indstillet som Danmarks nye EU-kommissær.

Det er de overordnede linjer i den rokade, som regeringsledelsen onsdag varslede på et pressemøde i Statsministeriet. Her fremlagde de tre partiledere også regeringens hovedprioriteter for den kommende politiske sæson.

Den kommende ministerrokade er udløst af, at Dan Jørgensen er blevet indstillet som EU-kommissær og derfor forlader sin post som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

Login