Nu er der gang i øko-omlægningen igen

NYHED: Kurven over økologiske landmænd er knækket – opad.

Udviklingen i de økologiske landbrug er tilsyneladende ved at vende.

Efter længere tid, hvor flere og flere økologiske landmænd har opgivet at dyrke økologisk og er vendt tilbage til det konventionelle landbrug, er kurven over øko-landmænd atter på vej op. Nye tal fra Økologisk Landsforening viser, at 261 landmænd i år omlægger til økologi - det er den største stigning siden 2001.

"Landmænd har lyttet til forbrugernes og samfundets signaler om et ønske om mere økologi. Det er dejligt, at så mange efter grundige overvejelser har valgt økologi som vejen frem," siger formand for Økologisk Landsforening Evald Vestergaard.

Login