MF lancerer ny dyrevenlig hjemmeside

NYHED: Dansk Folkepartis Christian H. Hansen går nu i luften med en ny internet-hjemmeside til alle danske dyreelskere.

Det bliver nu lidt nemmere for danske dyrevenner at følge med i Dansk Folkepartis politik på dyrevelfærdsområdet.

Dansk Folkepartis Christian H. Hansen, der er et af de folketingsmedlemmer, der kæmper mest indædt for flere rettigheder til dyrene, har netop lanceret en ny hjemmeside med fokus på netop dyrevelfærd - og på "dyrenesstemme.dk", vil det således for fremtiden være muligt at læse om Dansk Folkepartis initiativer på området. 

"Vi skal tænke på, at dyrene er levende væsner ligesom os selv. Dyrene kan både føle, tænke, græde og mærke smerte. Derfor skal der også slås hårdt ned på dem, der udøver dyremishandling," skriver Christian H. Hansen på hjemmesiden.

Login