L&F: Ny økologiaftale med USA er nærmest ubrugelig

ØKOLOGI: En ny samhandelsaftale mellem EU og USA får reelt ingen betydning for de økologiske landmænd i Danmark. Det er meldingen fra Landbrug & Fødevarer, der efterlyser en reel regelligestilling.

Danmarks økologiske landmænd får højst sandsynligt ikke noget ud af den samhandelsaftale, som EU og USA netop har indgået. Det er meldingen fra Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.

I sidste uge underskrev USA og EU en aftale, der skal forenkle eksporten af økologiske produkter mellem de to kontinenter. Aftalen indebærer, at USA og EU anerkender hinandens regler på området, og ifølge Fødevarestyrelsen vil aftalen styrke den danske økologi-eksport. Men det kommer ikke til at ske, pointerer Kirsten Lund Jensen. 

"Som udgangpunkt er det rigtig godt, at man får aftaler, der kan lette samhandlen med økologiske varer på tværs af landegrænserne. Men i den her situation er der ikke tale om en reel ligestilling, da der er et antibiotika-forbehold, når det kommer til at eksportere animalske produkter til USA. Derfor får de amerikanske producenter en konkurrencefordel, når de skal ind på det europæiske marked. Det er ikke tilfældet, når vi skal ind i USA," siger Landbrug & Fødevarers økologichef til Altinget | Fødevarer.

Login