Landbruget støtter regeringens skattepakke

NYHED: Landbrugets organisationer er positive over for regeringens skatteudspil, selv om man gerne havde set endnu større lettelser i skatten på arbejde.

Regeringens skatteomlægninger kan give landbruget ekstra arbejdskraft, som er hårdt tiltrængt.

Det mener både Landbrugsraadet og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), ifølge bladet Food Culture.

"Fødevareerhvervet lider, ligesom mange andre erhverv, under manglen på arbejdskraft. Som skattesystemet er i dag, er det svært at få folk til at tage et ekstra nap, men en nedsættelse af marginalskatten burde øge adgangen til arbejdskraft i sektoren," siger vicedirektør i Landbrugsraadet Claus Søgaard-Richter.

Login