Landbruget støtter Boels reformtanker

NYHED: Dansk Landbrug erklærer sig villig til at formindske EU's landbrugsstøtte. Og EU's landbrugskommisær Mariann Fischer Boel vil gerne skære dybt.

Den forkætrede EU-landbrugsstøtte er måske på vej mod sit endeligt - i hvert fald på lang sigt.

Dansk Landbrug erklærer sig nu villig til at gå med på en beskæring af støtten, når EU's landbrugsordninger skal ses efter i sømmene ved det såkaldte "helbredscheck" næste år, og når EU's nye budgetramme senere skal fastlægges for årene 2013-2020.

"Vi går ind for, at støtten gradvist skal aftrappes, og det er realistisk, at den går betydeligt ned i den næste budgetperiode. Men vi ser gerne, at de beslutninger, der bliver truffet, er langsigtede," siger formand for Dansk Landbrug Peter Gæmelke.

Login